Hvad er coaching ?

I coaching er et af de vigtigste redskaber at stille spørgsmål, der hurtigt og præcist trænger ind til kernen på en enkel, effektiv og også gerne sjov måde.

Udgangspunktet i coaching er, at du kender alle svarene selv. Coaching støtter dig i at lytte til det, du allerede ved. Du ved bare ikke altid, at du ved det. Min fornemmeste opgave som coach er, at holde fokus og stille de spørgsmål der sætter tingene i perspektiv.

Diffuse tanker trætter, og fører ikke rigtig nogen steder hen. Det værdifulde i coaching ligger i, at du tænker tankerne til ende, bliver specifik, og kommer til klarhed om, hvad du vil, og hvad du kan gøre.

Du behøver ikke have problemer for at opnå positive resultater med coaching. Verdensmestre, glade, tilfredse og succesfulde mennesker og forretningsledere bruger coaching. Coaching er for alle, der ønsker at udvikle sig og forbedre sit liv, sine relationer, resultater og virksomhed.

Når du slipper de indre og ydre forhindringer, og afklarer specifikt, hvad du virkelig, virkelig gerne vil, sættes der turbo på modet og den målrettede handlekraft. Lyset tændes i øjnene, og du kan slet ikke vente med at komme i gang.

Coaching kan fx støtte og motivere dig til at:

- Få gjort det, du sætter dig for.
- Styrke dit selvværd.
- Træffe beslutninger.
- Lægge en realistisk plan.
- Afklare job eller karriere.
- Opnå balance mellem privat- og arbejdsliv.
- Få struktur i dagligdagen.
- Afklare dine personlige værdier.
- Integrere din tro eller værdier i dagligdagen.
- Opnå indre ro, glæde, fornemmelsen af frihed.
- Være glad og tilfreds.
- Finde ud af: ”Hvad er det egentlig, jeg vil”?

Psykolog Bodil Aastrup | Themsvej 45, 8240 Risskov  | Tlf.: 6118 9863 | bodilaastrup@gmail.com