Hvordan foregår terapien ?

Det kræver tillid at overgive sig til et fremmed menneske. Det er derfor vigtigt, at tilliden og trygheden er til stede, når man skal lægge sin sjæl i hænderne på en, man måske kun har hørt om, men ikke kender personligt.

Når en klient første gang kontakter mig, afholdes der en såkaldt afklaringssamtale. Her får man afklaret, hvilke specifikke problemer der er i problemstillingen.

Min erfaring er, at denne indledende samtale ofte er meget lettende for klienten, fordi den giver et tydeligt billede af hvad det egentligt drejer sig om. Når den indledende samtale er afsluttet, kan jeg således danne mig et overblik over situationen og finde frem til, hvad klienten præcis har behov for. For nogle er det ikke decideret terapi, der er brug for, men coaching eller vejledning. Alt afhængig af den enkeltes problemstilling går klienten ind i et forløb af samtaler, hvorigennem jeg udstyrer personen med forskellige værktøjer til at tackle de foreliggende problemer.

Min fornemmeste opgave er at give klienten redskaber og værktøjer til at tackle sine problemer.

Psykolog Bodil Aastrup | Themsvej 45, 8240 Risskov  | Tlf.: 6118 9863 | bodilaastrup@gmail.com