Terapi & coaching

Hvorfor kontakte en psykolog ?

Der kan være mange grunde til, at man får brug for at opsøge en psykolog. Det kan være sygdom, dødsfald, krise i parforhold eller anden belastning i privatlivet. Det kan være belastninger i arbejdslivet så som jobskifte, mobning, samarbejdsvanskeligheder eller fyring. Man kan være plaget af hovedpine, træthed eller andet, som der ikke er en umiddelbar forklaring på.

Årsagen kan også være tvivl om, hvad man vil i sit liv - oplevelsen af at gentage måder at reagere på eller være gået i stå. Det kan være:

- at man er kommet følelsesmæssigt ud af balance
- at den måde man plejer at handle på, opleves utilstrækkelig
- at man tumler med svære tanker eller bekymringer
- at man har lyst til at blive klogere på sig selv

Som ofte kommer vi igennem vanskelighederne ved egen hjælp og støtte fra familie og venner, men hvis vanskelighederne varer ved, og måske belaster forholdet og omgivelserne, kan der være grund til at tale med en psykolog.

Når man opsøger en psykolog, får man en at snakke med, som ikke er involveret i ens liv, og som kan hjælpe med at afklare problemer og få vendt tanker og følelser. Fordelen ved at tale med en psykolog om problemet er, at psykologen har ekspertise i at vurdere, og erfaring i at give, klienten indsigt i deres egen situation, hjælpe en til at finde nye veje samt håndtere problemerne på en mere hensigtsmæssig måde. 

Se mere info i menuen til højre.

Psykolog Bodil Aastrup | Themsvej 45, 8240 Risskov  | Tlf.: 6118 9863 | bodilaastrup@gmail.com